Plejebarnet
Netop hjemkommet til Danmark fra vores årlige forårstur til Polen, så jeg at DR’s TV-avis havde et indlæg, der handlede om en ny aktiveringsmåde af demente plejehjemsbeboere.
Denne nye aktivering er en mekanisk sælunge, der afhængig af berøring kan foretage forskellige bevægelser, og i en vis grad simulerer et levende dyr! De demente vil således få motiveret deres omsorgsinstinkt. Ulempen er dog, at dette mekaniske vidunder koster kr. 20.000.-
Fordomme.
Nu har mange vel den fordom, at Østlandene er lidt længere tilbage i forhold til os, og jeg kan oplyse, at de da også forholder sig lidt anderledes til tingene. På vores ophold i Polen bor vi gerne hos formanden for jagtklubben Bór w Górze, Jerzy Mackowski, som i det daglige også fungerer som dyrlæge.
På et tidspunkt blev han ringet op af lederen af et af de store skovdistrikter(23000 ha). Han fortalte at en kvindelig bilist havde påkørt en rå som havde haft følgeskab af et lam. Lammet var nu moderløst og lederen af skovdistriktet spurgte om ikke det var en god ide, at dyrlægen tog hånd om situationen. Mackowski havde tidligere haft rådyr i pleje i sit hjem, men i øjeblikket havde han en Bayersk Bjerg Schweisshund i karantæne - som afventede at komme til Skotland - så det var ikke foreneligt med også at have et rådyr i huset.
Jeg fik - formentligt i spøg - tilbudt at tage lammet med til Danmark. Der var blot den lille forpligtigelse at det skulle have mælk af sutteflaske hver 3 time! Efter høfligt at have afslået tilbudet, fortalte Mackowski, at han da også havde et alternativ: en af kollegaerne i jagtklubben var leder af et plejehjem i byen Wroniniec. Han havde tidligere taget hånd om naturen, blandt andet ved opdræt af harer. Så efter blot et enkelt opkald, var der fundet en plejefamilie til lammet.
Belønning.
Mackowski, tolken og jeg fik hurtigt hentet lammet og blev snart efter hjerteligt modtaget på plejehjemmet, hvor beboer og personale ville drage omsorg for dets opvækst. I de næste mindst 3 måneder skulle det flaskefodres, hvorefter det eventuelt kunne udsættes i det fri eller i området hvor jagtklubben havde deres dåhjortefarm.
Efter at have taget de obligatoriske billeder blev vi vist rundt på hjemmet, der både havde enkelt- og tremandsværelser. Efterfølgende blev vi inviteret på kaffe på vores jagtkollegas kontor.
Som belønning for at vi var ankommet med det nye ”plejebarn”, blev vi tilbudt en gang massage. Tolken oversatte dette tilbud med et lidt smørret grin, så det var med en vis forventning, at jeg - uden tolkens tilstedeværelse - fulgte efter den kønne massøse.Det viste sig, at de var ved at nedprioriterer den gode gamle personligt udførte massage, idet de med hjælp fra EU havde investeret i et vidunder af en massagestol som kunne indstilles til 40 forskellige massagetyper. Her fik jeg de næste 15 minutter en meget behagelig og sikkert effektiv behandling, men jeg overvejer alligevel om ikke det gode gammeldags håndværk er at foretrække.
