Gevir bedømmelse for Kronhjort ?

C.I.C Medalje krav:
Bronze Sølv Guld
Cervus elaphus hippelaphus - (Kronhjort central europæisk - Dansk) 
170,00 - 189,99 190,00 - 209,99 210,00 +
Cervus elaphus elaphus - (Svensk)
160,00 - 169,99 170,00 - 179,99 180,00 +
Cervus elaphus hispanicus - (Spansk)
160,00 - 169,99 170,00 - 179,99 180,00 +
Cervus elaphus scoticus - (Skotland)
140,00 - 149,99 150,00 - 169,99 170,00 +
Cervus elaphus atlanticus - (Norge)
160,00 - 169,99 170,00 - 179,99 180,00 +
Cervus elaphus atlanticus - (Norge -  NJFF opmaaling)
140,00 - 149,99 150,00 - 169,99 170,00 +

Opmåles med 0,1 cm og 0,01 kg nøjagtighed.

1. Stanglængde x 0,50 points:
Hver stang måles fra rosenkransens nederste kant langs stangens yderside til spidsen af kronens længste sprosse.

2. Længde af Øje sprosser x 0,25 points:
Øje sprossen måles fra rosenkransen langs sprossens underside til spidsen af sprossen.

3. Længde af Mellemsprosser x 0,25 points:
Mellemsprossen måles fra basis langs undersiden til spidsen af sprossen.

4. Omkreds af Roser x 1 points:
Måles omkring rosenkransen.

5. Omkreds af stang mellem øje- og mellemsprosse x 1 points:
Stang omkreds måles, hvor stangen er tyndest mellem øje- og mellemsprosse uden hensyn til eventuelt isse sprosse..

6. Omkreds af stang mellem mellemsprosse og krone x 1 points:
Stang omkreds måles ligeledes på tyndeste sted mellem mellemsprosse og krone uden hensyn til ekstra sprosse.

7. Antal ender x 1 points:
Summen af antal ender på hver stang, Ender under 2 cm. medregnes ikke.

8. Gevirvægt x 2 points:
Tidligst 3 måneder efter at hjorten er nedlagt, tages vægten med 10 grams nøjagtighed. Forudsat der er korrekt afsavet pandeskal, hvis der er savet for lidt af, eller overkæben medfølger, fratrækkes 500-700 gram.

9. Udlæg 0-3 points:
Største indvendige afstand mellem stængerne i procent af middelstanglængde. Under 60 % gives 0 point. Fra 60-69,9 gives 1 point. Fra 70-79,9 gives 2 points. Over 80 % gives 3 points.

10. Krone ender 0-10 points:
Hvis kronerne tilsammen har 5-7 korte ender gives 1-2 points. Hvis 5-7 medium længde ender, gives 3-4 points. Hvis 5-7 lange ender, gives 4-5 points. Hvis 8-9 korte, længere eller stærkere ender, gives 4-7 points. Hvis 8-9 længere og stærkere ender med dobbelte forgrenede kroner, gives 6-7 points. Hvis mindst 10 lange og kraftige ender i stærke skovl- eller bægerformede kroner, gives 8-10 points. Hvis krones ender er af forskellig længde, så tages et gennemsnit. 

11. Isse sprosse 0-2 points:
Isse sprossen mangler eller blot antydet, 2 - 10 cm gives 0 - 0,5 points. Hvis medium længde 10,1 - 15 cm. gives 0,5 - 1 points. Lange sprosser giver 1 - 2 points.

12. Farve 0-2 points:
Gul eller kunstig farvet 0 points. Grå eller gråbrun, 1 points. Mørkebrun eller sort, 2 points.

13. Perler 0-2 points:
Uden eller med svage perler 0 points. eller op til højest 2 points.

14. Endernes spidser 0-2 points:
Stumpe eller porøse ender 0 points. Spidse og mørke ender 1 points. Spidse og hvide ender 2 points.

15. Fradrag for uregelmæssighed 0-3 points:
Fradrag for uregelmæssighed, dårlig form eller unormalt stort eller lille udlæg 0-3 points.

Diagrammet viser 
Kronhjortens gevir opmåling
(klik på billedet)